Maskiningeniør

 

Kunne du tænke dig at blive en del af en grøn virksomhed med et internationalt vækstpotentiale? PowerCon søger nu en maskiningeniør til Engineering afdelingen, der kan supportere nuværende og kommende projekter.  

Lidt om os

PowerCon udvikler og producerer landstrømsanlæg globalt, så skibe i havn kan tilsluttes landstrøm, lukke maskinrummet ned, og dermed blandt andet reducere CO2 udslippet. Dette gør os til en vigtig brik i den globale grønne omstilling. Vores landstrømsanlæg spænder fra 1MVA op til 50MVA som er Europas største.

Samtidig er vi en vigtig og anerkendt leverandør af forskellige typer testudstyr til vindmølleindustrien. Vi er pt. ca 65 medarbejdere i hastig vækst, og flytter senere i år ind i vores nye domicil i Hobro tæt på E45.

 

Dine opgaver

Dit hovedansvarsområde vil være at designe de mekaniske konstruktioner til vores kunder i vindbranchen samt vores landstrømsanlæg. Dette indebærer følgende: 

·   Konceptudvikling af mekanisk design samt beregning og simulering af stålkonstruktioner

·   Indgå i projektteams og bidrage med din mekaniske viden i projekterne

·   Sikring af test og validering af de konstruerede emner

·   Support til produktions- og installationsteams

Dine kvalifikationer

Der er flere indgangsvinkler til denne stilling. Du kan have baggrund som maskiningeniør (M.Sc. eller B.Sc.), gerne med håndværksmæssig baggrund. Du er enten nyuddannet eller med nogle års erfaring. Du kan være konstruktør med nogle års erfaring.

·   Du har erfaring med bla brudmekanik, udmattelses- og ekstremlastberegninger

·   Har kendskab eller erfaring med CAD-programmerne CREO/Windchill

·   Har arbejdet med Eurocode, maskindirektivet og andre relevante guidelines og standarder

·   Er vant til at supportere og samarbejde med smede- og produktionsmedarbejdere når tegninger bliver til virkelighed

Om dig

Som person er du:  

·   Fagligt ambitiøs og struktureret i din måde at arbejde på

·   God til at bevare overblikket selvom der er mange bolde i luften

·   Typen der sætter en ære i at lave dine opgaver ordentligt og får dem fulgt til ende

·   I besiddelse af gode engelskkundskaber i skrift og tale

 

Hvad kan PowerCon tilbyde dig

·   Du vil komme til at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø med nogle af branchens dygtigste kollegaer 

·   En afvekslende arbejdsdag med mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsdage så arbejds- og privat liv kan balancere

·   Mulighed for at arbejde i en virksomhed med et stort forretningspotentiale og fokus på en bæredygtig fremtid samt en grøn profil i produkterne

·   Mulighed for at arbejde i en virksomhed hvor du kan være involveret i hele produktets livscyklus fra design og produktion til det er fuldt funktionsdygtigt hos kunden

·   Mulighed for at arbejde i en virksomhed hvor gode ideer hurtigt bliver ført ud i livet

·   Mulighed for at arbejde i PowerCons helt nye kontor- og produktionsfaciliteter i Hobro hvor der er kort afstand til E45

For spørgsmål og yderligere information om stillingen, kontakt Head of Engineering Christian Krogh Salling på +45 5083 7447 eller cks@powercon.dk

 

Kan du se dig selv i rollen?

Hvis ovenstående kan være en spændende mulighed for dig, så send din ansøgning og dit CV til job@human360.dk mærket ”Maskiningeniør.”

PowerCon samarbejder med Human360 for at få besat denne stilling. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Morten Elbro på 2858 0056 eller mail me@human360.dk for mere information omkring jobbet.

Vi afholder samtaler løbende og det ligger os meget på sinde, at finde den helt rigtige kandidat til stillingen.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

<- Tilbage til joboversigt